Nyhedsbrev Nr. 2 2021

HF VESTERVANG

Roskildes bedst beliggende havekoloni

 

 Haveforeningen Vestervang

Nyhedsbrev nr. 2, april 2021

 

Velkommen til den nye havesæson

Så er det forår, og det kribler i os alle for at komme i gang med at få lagt kartofler, så blomster, plante og alt hvad der skal til i en rigtig kolonihave!

Og velkommen til de ny havelejere, som tager hul på det første forår i foreningen.

Rigtig god havesæson

Her lidt nyt fra bestyrelsen.

Indbrud

I begyndelsen af foråret har vi været plaget af indbrud i foreningen, det er gået ud over nogen haveejere som har fået brudt deres skurer op, men tilsyneladende ikke fået stjålet noget. I foreningshuset har vi også haft indbrud og der løb de med et fjernsyn.

Dagrenovation

I opstarten af havesæsonen har vi haft nogen udfordringer med at affaldsbeholderne bliver overfyldte, og så vil renovationsarbejderne ikke tømme dem.

Så vi opfordrer på det kraftigste til, at man kun fylder beholderne, så låget kan lukke og kun med det som man må komme i.

Haveaffald  

I påsken havde vi bestilt en container til haveaffald. Den blev også godt fyldt op, selvom det ikke var det bedste havevejr. Bestyrelsen vil derfor se på, om vi også fremover skal bestille en container til haveaffald i begyndelsen af sæsonen.

For at udnytte pladsen i containerne og sikre, at alle kan komme af med deres haveaffald – også søndag – skal du fremover skære grene over i længder på max 1 meter.

Derudover bedes I huske – at I ikke bare må sætte jeres poser ved containeren og forvente, at andre tømmer dem for jer. Bed andre om hjælp, hvis det kniber med at tømme dem selv.

 Generalforsamling/ arrangementer i HF Vestervang

Grundet Corona udskyder vi generalforsamlingen, som ifølge vedtægterne ellers skulle være afholdt i løbet af februar. Vi regner med og håber på, at vi kan afholde den udendørs ved foreningshuset i løbet af foråret, når restriktionerne og vejret tillader det. I har fået udsendt beretning, regnskab og budget.

Tilsvarende er det også svært at planlægge faste arrangementer som fx vores årlige Åbenthusdag, som vi plejer at starte sæsonen med i april, Champions League-finale med bajere og pølser, sommerfest mm.

Det vil I få nærmere besked om, når det bliver muligt.

Udfærdigelse af dokumenter

På kredsmødet den 17. november blev det besluttet, at sælger fremover skal betale 1.000 kr. for at få udfærdiget de nødvendige dokumenter i forbindelse med salget. Køber betaler 500 kr. ved indmeldelse. Beløbet dækker medlemskab og udfærdigelsen af lejekontrakten.

Adresseændring

Husk at give kassereren besked, hvis du har fået ny adresse. Send en mail til kassererhfv@gmail.com eller læg en seddel i foreningens postkasse.

 

Vi håber, alle vil få en rigtig god og coronafri havesæson.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Tags: No tags

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *